Salmon

En almindelig

dansk families historie

 

”Salmon – hvad er det for et navn at ha’ ?” Denne sætning har jeg (og formentlig de fleste andre med et anderledes klingende navn end f. eks. Jensen, Hansen el. lignende –sen navne) måttet høre mange gange i løbet af min opvækst. Dette var imidlertid først efter at have kommet med utallige ”sjove” forvanskninger af mit fornavn – Boris, at diverse børn i min umiddelbare omgangskreds reflekterede over mit ”mærkelige” efternavn. Dengang - tilbage i 1960’erne og de tidlige 70’ere - syntes det voldsomt belastende for mig, at slæbe rundt med den møllesten, som mit navn var blevet.

 

Min nu afdøde far trøstede mig med, at jeg i det mindste ikke bare havde en massebetegnelse som efternavn – hvilket de fleste af dem, der gjorde sig morsomme på min bekostning havde. Han fortalte mig, at mit navn betød den guddommelige laks.

 

Boris - det russiske navn mine forældre havde valgt til mig fordi det var et bulgarsk kongenavn, efter tre konger – den sidste Boris d. III, der døde i 1943 under mystiske omstændigheder. Rygtet vil vide, at han blev giftmyrdet af tyske nazister efter at have forhindret deportationen af bulgarske jøder til udryddelseslejrene i Tyskland og Polen. Navnet skulle angiveligt være afledt af det russiske ord for – den guddommelige.

 

Salmon – Det engelske ord for laks. En fisk, der altid har været i høj kurs i min familie – både stegt, kogt og ikke mindst røget.

 

Familien var indvandret fra Storbritannien – muligvis nærmere betegnet Skotland en gang i 1800-tallet. Mere vidste han ikke om den del af familien, der var før hans farfar. Selvfølgelig accepterede jeg den historie som den skinbarlige sandhed, hvordan kunne jeg andet ? Jeg vidste jo ikke bedre og det er jeg overbevist om at min far heller ikke gjorde…

 

For et par år siden begyndte min bror Axel så at interessere sig for slægtsforskning. Til at begynde med lavede han et stamtræ, der i toppen havde vores farfar : Axel Sofus Salmon ved siden af vores farmor : Valborg Mary Salmon født Andersen. Så var det fyldt ud med alle de slægtninge, der var afledt heraf. Jeg blev i den forbindelse spurgt om jeg havde nogle gamle billeder, fordi han så kunne sætte billeder ind i stamtræet ved de familiemedlemmer han ikke selv havde billeder af. Da jeg så efter i de billeder vores far havde efterladt fandt jeg så en gammel dåbsattest. Vores farfars dåbsattest – og nu havde vi lige pludselig navnene på vores oldeforældre i Salmon-siden af familien: Sophus Peter Marius Salmon og Bertholine Frederikke Salmon født Schjetzing. Samt selvfølgelig hvilken kirke han var døbt i : vor Frelser kirke på Christianshavn og hvor familien boede på det tidspunkt i 1891 : Prinsessegade. Dette fik begivenhederne til at tage fart, så vi nu sidder tilbage med en historie meget anderledes end den sandhed vi kendte før. Historien udvikler sig stadig – så denne side vil ændre sig løbende – efterhånden som vi indhenter ny viden.

 

Tølløse : Ud over at være kendt som byen, der fostrede Michael Rasmussen ”kyllingen fra Tølløse”, er det også en gammel by på Holbæk-egnen. Kører man til Kalundborg med toget, passerer man Tølløse kort inden Holbæk. Lidt uden for Tølløse ligger Tjørnede og her fødtes i 1660’erne en dreng, der kom til at hedde Frantz Skræder. Om det var fordi hans far var skrædder eller at han selv senere i livet blev skrædder vides ikke, men han boede i hvert fald dér da han d. 21. maj 1689 blev gift med Anne Jensdatter. Han stod fadder ved flere dåbshandlinger og i 1693 blev han far - så vidt vi ved for første gang - til en dreng, som kom til at hedde Jacob Franssøn. Der fulgte flere børn : Benjamin Franssøn i 1698, Ane Fransdatter i 1701 og Salomon Franssøn i 1704. Salomon nåede desværre bare ikke sin første fødselsdag – spædbørnsdødeligheden var uhyggeligt høj på den tid. Frantz ville imidlertid have en Salomon, så da han for femte gang blev far og det var en dreng - fik han ligesom sin afdøde storebror navnet Salomon Franssøn. Hvordan livet har formet sig for familien kan vi kun gisne om, men sikkert er det, at det nok har været hårdt i forhold til nutiden.

 

                 Tølløse kirke fra omkring år 1100

 

Salomon Franssøn blev født tæt på d. 4. juni 1706. Dette ved vi fordi han blev døbt på den dato og grundet den høje spædbørnsdødelighed ventede man ikke med dåben hvis det kunne undgås, så det må formodes at han tidligst er født d. 2. juni. Han vokser op i Tjørnede og lige som sin far og ældre søskende deltager han i flere dåbshandlinger som fadder og bliver i 1738 gift med Kirsten Pedersdatter. De får i 1739 en datter som bliver døbt Maren Salmonsdatter, men hun dør kort efter. Siden får de i 1742 en ny datter : Anne Salmonsdatter, men hendes skæbne er ikke meget bedre da også hun dør kort efter. I dagene omkring d. første søndag efter påske (17. april) i 1746 bliver de imidlertid velsignet med en søn, som ikke som ventet kom til at hedde Peder Salmonssøn, men i stedet Peder Salmon. Vores families navn optræder her for første gang.  I en jævnførelsesliste fra Tølløse sogn optræder Salomon Franssøns navn i forbindelse med en dåb i 1726 af en Bodil, men i kirkebogen fra samme periode er hun ikke nævnt – i hvert fald ikke i forbindelse med hans navn !!!

 

Familien må have haft en vis vægt i det lille samfund og heller ikke uden midler - da man kunne sende Peder til København og uddanne sig til jurist: Examinatus Juris. Denne eksamen bestås i 1777 og Peder vender ikke tilbage til Tjørnede/Tølløse. Hvad præcis der sker fra hans eksamenstidspunkt og seks år frem er uvist, men han bliver på et tidspunkt i denne periode ansat på Benzonseje som godsforvalter (dog ikke senere end 1781 – forklaring følger).

 

Snoldelev : Meget tæt på lufthavnen i Tune udenfor Roskilde ligger Snoldelev, som sammen med Salløv og Gadstrup udgjorde Snoldelev sogn. Der er nu omkring 1400 indbyggere, men da man i 1787 lavede den første landsdækkende folketælling boede her ikke flere end at de optræder som én husstand. Øverst er nævnt provsten : Andreas Tamdrup Rachlou, de næste er hans kone nogle børn (ikke hans) samt div. tjenestefolk. Herefter følger resten af indbyggerne og her er særligt tre interessante.

 

Den ene stod i lang tid som den 1. generation i vor anetavle. Provsten vil jeg vende tilbage til senere, men ham der stod i toppen af stamtræet er naturligvis Peder Salmon. I knap et år kunne vi ikke komme længere tilbage i slægten end ham. Det vi vidste om ham var : I 1787 var han gårdejer (jordbruger) i Snoldelev – boede sammen med sin hustru ”Cecilie Krebs 45 år”, sin søn ”Hans Peder Salmon 1 år” samt tre ansatte på gården, hvoraf den ene delte efternavn med fruen på gården – muligvis en storebror ??? ”Niels Andersen Krebs 49 år”. Vi arbejdede os ud fra Snoldelev i større og større cirkler og gennemsøgte kirkebøger for årene 1744-1748, da vi ikke helt stolede på aldersangivelsen i folketællingen, men uden at finde hans fødsel. Vi havde faktisk opgivet nogensinde at finde ham, men så fik Axel opsnuset en bog om Snoldelev. Kendt som sognebogen om Snoldelev - skrevet af en degn i 1939. Ved et lykketræf ringede han til en antikvarboghandel i Roskilde, som tilfældigvis da lige lå inde med et eksemplar. Hurtigere end man kan stave til slægtsforskningsheld havde min bror erhvervet sig dette eksemplar. Så kan det nok være, at der kom gang i sagerne. Han ringede mig op og fortalte mig, at han nu sad med bogen og at der i den var flere referencer til vor familie.

 

I sin egenskab af godsforvalter på Benzonseje ( nu Risbyholm gods) dukker Peder Salmon op i Snoldelev i 1783 for at erhverve sig jord. I sognebogen for Snoldelev fra 1939 findes beskrevet hvordan han af Anders Pedersen, som var stråmand, køber jorden 10 år efter at Anders Pedersen havde købt jorden af Benzonsejes ejer Major Schumacher. Heri blev han bistået af provst Rachlou og en Jacob Boserup. Han påbegynder herefter byggeriet af sin gård : Langelodsgården, hvorom der i sognebogen står at den også havde en efter datidens forhold meget stor frugthave. Der står også, at hans titel foruden godsforvalter var prokurator. Han bliver i 1784 gift med Ane Cecilie Krebs i Nikolaj Kirke i København og i 1786, nærmere betegnet 16. juni, døbes hans søn Hans Peder Salmon i Snoldelev kirke. Hendes alder i folketællingen passer altså ikke – hun er født i 1744 og dermed to år ældre end Peder.

 

   

Snoldelev kirke anno 2007                               Langelodsgård anno 2007

 

Peder er i øvrigt nævnt i forbindelse med noget uenighed om opsætning af hegn allerede i 1781 – dvs. to år før han slår sig ned i Snoldelev. Dette må jo så have været i egenskab af godsforvalter på Benzonseje, der jo ejede jord i Snoldelev. Jeg citerer fra Sognebogen, som igen citerer fra Gl. Roskilde Amts Landvæsensprotokol :

 

”1781, 23’ juli : Aastedsmøde i Snoldelev, hvor man forhandlede om og vedtog at opsætte Hegn i Henhold til kgl. Forordning om Hegns Tagelse og Vedligeholdelse. Salmon erklærer, at der ikke var paalagt ham nogen Part, men at Hegnets opsætning paalaa Havdrup Bymænd, dog var han villig til at tage Hegn i Forhold til Hartkornet.”

 

Jeg forstår ikke helt hvad dét gik ud på, men den Salmon der her er nævnt kan kun være Peder. Ligeledes er han nævnt i forbindelse med noget skolejord ved et møde i 1802, d. 23. august - nu i sin egenskab af selvejer og prokurator. Ved dette møde deltog også repræsentanter for fire godser heriblandt Benzonseje (Kammerraad Lassen) gårdejer Jacob Boserup fra Snoldelev samt degnen (Nonnegaard) og provst Rachlou. I det hele taget fornemmes en tæt forbindelse mellem provst Rachlou og Peder, da de ofte er nævnt sammen. Dette er måske nok efterrationalisering så det basker, men i lyset af det vi i dag ved – ikke helt ved siden af.

 

Nu kommer jeg ikke udenom det mere – Jeg er nødt til her at drage Andreas Tamdrup Rachlou rigtigt ind i historien, fordi uden hans medvirken er det meget uvist om jeg havde kunnet skrive disse linjer…

 

Korsør, juni måned 1741 : Her fødes en dreng, der får navnet Anders Tamdrup Rachlou – men hov ! Hvad kan han dog overhovedet have med vores slægtshistorie at gøre. Tja, han bliver i hvert fald ikke ved med at hedde Anders. Hvorfor og hvornår det sker at han pludselig hedder Andreas vides ikke med sikkerhed – kun det at der er tale om samme person. Om det er fordi han har været hos en numerolog, eller haft brug for et nyt navn pga. noget snavs han havde rodet sig ud i, kan vi kun gisne om. Det er dog nok snarere det sidste… I 1769 bliver han tildelt præsteembedet i Snoldelev og her sætter han et betydeligt præg til sin død i 1812. Han bliver gift med Christiane Paulin d. 5 juli 1769 og ved folketællingen i 1787 står de da også opført som mand og kone sammen med en dreng på 6 år (var født i 1779 og dermed i virkeligheden 8 år), som hedder Peder Hansen. Han var forældreløs og nød godt af provsteparrets samfundssind. Han blev senere i livet lærer og opkaldte sin ene søn efter provsten nemlig Andreas Tamdrup.

 

I 1780 dør i Dresden, Tyskland en Hagedorn, der ejer en betragtelig kunstsamling – blandt Europas største og mest betydningsfulde. Arvesagen der herefter følger kommer til at strække sig over mange år. Det får betydning for Rachlou, da hans kones moster i 1789 dør i Slagelse. Hun var nemlig den mest sandsynlige arving til kunstsamlingen og med hendes død øjner provsten en chance for at få fingre i den, via sin kone. De opretter samme år et testamente hvori den længst levende af dem arver den anden. Testamentet er udover provsteparret underskrevet af prokurator Peder Salmon og Selvejer Jacob Boserup, som har bevidnet det. På et tidspunkt året efter finder Rachlou også tid til at besvangre en kvinde, som anonymt føder en pige d. 13. august 1792 på fødselsstiftelsen i København. Dette var stedet hvor ugifte kvinder kunne føde på den tid, mod at hjælpe til med amning, rengøring og pasning af de øvrige fødende samt deres børn. Disse børn blev som regel bortadopteret hurtigst muligt ellers blev de sendt på børnehjem. Pigen fik navnet Andrea Albertine Belliad.

 

Der findes en teori om at moderen i virkeligheden hed Thaabel, at hun var enke efter en kgl. staldskriver, som Rachlou forgæves havde forsøgt at helbrede for en eller anden sygdom. Ja det gav han sig nemlig også af med. Han fuskede lidt rundt i kvaksalveriets verden og havde faktisk på sin tid ry for at lykkes med det. Men Thaabel kunne han altså ikke hjælpe – ligesom en fætter fra Kalundborg, Vincent Gottlieb, som kom til Snoldelev for at modtage hans hjælp. Fætteren døde og blev begravet inde i kirken – det er beskrevet i kirkebogen hvor præcis han blev begravet. Thaabel derimod blev begravet i Holmens kirke og i nærheden af statuen af Tordenskjold hænger en mindeplade som Rachlou havde bekostet. Den hænger så statuen ”ser” lige hen på den.

 

                  

                 Mindepladen                                                Og det er hvad der står på den

 

For at gøre en lang historie kort lykkes det for Rachlou at score kunstsamlingen, som han efterfølgende prøver at sælge til kongehuset. De er dog ikke interesserede så Rachlou ophænger den i en ubeboet gård ved Snoldelev. Her hænger den stadig da de retmæssige arvinger anlægger en sag mod ham, og vinder den. Han bliver pålagt at betale dem en erstatning, som er stor nok til at bringe ham i økonomisk uføre, dette er nok stærkt medvirkende årsag til hans næste ”genistreg” : Han forsikrer samlingen for et højt beløb i de gejstliges forsikringsselskab. Kort efter brænder gården ned og hele samlingen går tabt – og hermed er bl.a. tre Rembrandt-billeder og meget andet godt tabt for eftertiden.

 

Faktisk er der skrevet en hel bog om ham – Den kloge provst i Snoldelev. Den er skrevet af Gerhardt Olsen og er et gennemdokumenteret værk, som i allerhøjeste grad bygger på breve og div. andre arkivmaterialer, som det har taget forfatteren det meste af tyve år at samle sammen. Det var så heldigt, at vi stødte på en tråd i DIS-forum, som handlede om Andrea Albertine Belliad. Det var lidt specielt pludselig at sidde og gennemlæse en lang række indlæg, der handlede om vores tip-tipoldemor. Tråden var startet i april 2007 og sidste indlæg var, da vi fandt den, fra april. Så vi besluttede at åbne for sagerne i starten af november, ved at skrive det vi vidste på det tidspunkt. Dette var meget præget af det der havde stået om familien i Sognebogen – og her stod Andreas efternavn opført som Bilvad. Det syntes vi også at vi kunne se hun hed ud fra en folketælling fra 1801, hvor hun var plejedatter hos degnen i Karlslunde sogn – Hammer hed han. I sognebogen stod også at hun var Rachlous plejedatter så dette troede vi på, men Gerhardt Olsen, som havde startet tråden, var overbevist om at hun ikke var plejedatter, men hans biologiske datter og han havde dokumenter, der sandsynliggjorde dette. Vi blev inviteret på besøg hos ham og hans kone og kom hjem derfra med et eksemplar hver af bogen om provsten, samt oplysninger om Peders far og farfar -  og en overbevisning om at provsten var en af vores tip-tip-tipoldefædre. Han havde også undersøgt en indførsel i kirkebogen for Snoldelev i 1794, hvor Andrea angiveligt skulle være døbt. Dels var Rachlou på det tidspunkt ikke præst, håndskriften var en anden end den, der i øvrigt fandtes på siden, dels var hun skrevet ind for neden på siden, hvor der tilsyneladende havde været en tom plads. Fadderne var militærpersoner – som Olsen ikke havde kunnet finde i hærens arkiver, hvor de ville have stået hvis de havde eksisteret. Altså et gennemført falsum inklusive navnet Belliad, som i øvrigt ikke optræder nogen steder. Det lugter unægtelig langt væk af fusk. Det står fast at hun blev døbt i fødselsstiftelsen to år før – og senere kommer hun til at hedde Rachlou som sin far.

 

På Nationalmuseet i København er der en samling runesten fundet rundt om i landet. En af dem er fundet i Snoldelev på Nygårds daværende ejer Jakob Jensen Boserups jord og takket være provst Rachlou blev stenen ikke sprængt i stykker som man ellers før havde gjort når man ved pløjning stødte på store sten. Han forstod at der her kunne være tale om et vigtigt fund, som kunne fortælle os om vor oldtidshistorie. Stenen blev fundet omkring år 1780 og lå i lige ved 30 år ved præstegården og blev her beset og vurderet af forskellige runeforskere og andre arkæologer. I sognebogen er det beskrevet at Hans Peder Salmon havde udført en tegning af stenen og medvirkede ved overdragelsen af stenen til Nationalmuseet, der dengang ikke endnu havde til huse i prinsens palæ, hvor det ligger nu. Da stenen kom til København i 1811 blev den i den første tid opbevaret  på en smuk plads ved opgangen til Rundetårn hvor den blev lænket til væggen. Først i 1867 blev den flyttet til Prinsens palæ, hvor den nu kan beses.  

 

                                 Snoldelevstenen                               Teksten 

              Snoldelevstenen                                                                                  Teksten                                                                                                                                                                                                                                               

 

 

Hans Peder Salmon bliver 11.06 1814 gift med Andrea på Langelodsgård. De bliver viet af præsten fra skt. Nikolaj kirke i Køge, hvortil Andrea ved Rachlous død i 1812 var flyttet med hans enke. Hans Peder har i øvrigt mistet sin far samme år d. 25.06. 1812. Han er blevet examinatus juris og prokurator ganske som sin far og interessant nok kystbefalingsmand. Snoldelev ligger langt fra nærmeste kyst – men en titel er jo som bekendt en titel. Den 19.maj 1815 får de en søn, som får navn efter sine bedstefædre : Peter Andreas Tamdrup Salmon. Heri synes også at ligge et indice for at Andreas fædrende ophav var førnævnte provst Rachlou. Peter bliver konfirmeret sent - da han er næsten 16 år i 1831 og i 1833 forlader han Snoldelev til fordel for København hvor han kommer i malerlære. Han er tilbage til Snoldelev i 1840, men det har ikke været muligt at finde ud af hvornår og hvor han døde og blev begravet.



Der skulle gå ca. halvandet år før Hans Peder og Andrea igen blev forældre. Nærmere bestemt d. 27. november 1816 fødes Hans Peter Salmon og han er meget interessant idet det er ham, der fører slægten videre. Det er dog ikke den eneste grund til at han er interessant :



Hans Peter Salmon 27.11.1816 - 17.09.1887 :

Det har heldigvis været muligt at kortlægge en stor del af vor tipoldefars liv takket være folketællinger - kirkebøger samt et utroligt held. Axel blev for nogle år tilbage kontaktet af en historiker ved Slagelse bymuseum, som forklarede at de på museet havde en interessant flaske. Den havde en rund bund og kunne derfor ikke stå, og på den ene side stod : H P Salmon og på den anden side Slagelse. Nu ville han så vide om Axel var af hans slægt. Dette afviste Axel, da han på dette tidspunkt ikke vidste bedre. Han havde næsten glemt dette da han i løbet af sin slægtsforskning fandt ud af at der ikke bare var én HP Salmon i slægten, men hele to. I en rum tid var det ikke klart hvem af de to, der havde ansvaret for flasken, men det blev tydeligt da historien afslørede sig for os.

 Flasken udstillet

 

Hans Peter dukkede op i en folketælling fra 1834, hvor han som 17 årig var i handelslære i Kalundborg hos en af byens købmænd (Cordilgade 143), siden i 1840 som handelslærling i Slagelse (Slottensgades fjerding - Gammeltorv gården nr. 80) og i 1845 som handelsbetjent i København (Kultorvet 133). Her mødte han sandsynligvis sit livs lys, som han i 1849 giftede sig med i Snoldelev. Det har nemlig vist sig at Christiane Beengaard, som hun hed, i 1845 havde boet meget tæt (i Klosterstrædet 94) på det sted i København, hvor han boede ved folketællingen i 1845.

Vestergade 6 i Køge 2009

 

I 1847 var Hans Peter købmand i Køge, og den 1. juli 1849 blev de gift i Snoldelev kirke. Købmandsforretningen i Køge lå iøvrigt på adressen Vestergade 6 og huset eksisterer endnu. Her fik Hans Peter og Christiane to døtre : 14. april 1850 Susanne Albertine Salmon og siden 12. oktober 1851 Petrea Cicilia Salmon. Godt et år efter Petreas fødsel rammes den lille familie af en tragedie, da Christiane dør kun 31 år gammel. Dette sker d. 24. oktober 1852 og i forbindelse men hendes dødsfald mister han sine døtre, der tages fra ham. En mand kunne jo ikke være enlig fader til så små børn på den tid. Blot tre et halvt år senere (22. april 1856) dør så Petrea ca. et halvt år før sin 5-års fødselsdag. Disse tragiske hændelser er ikke de eneste slag Hans Peter må modstå. I november 1854 går han fallit med sin købmandsforretning og i maj 1857 forlader han så Køge formentlig til fordel for Slagelse.

Det har ikke været muligt at finde ham i folketællingen fra 1860, da den ikke er gjort søgbar på arkivalieronline.dk endnu. Der er dog en del, der taler for at det er Slagelse han flytter til. På et tidspunkt i perioden februar 1861 til marts 1861 lærer han Bodil Marie Christensen at kende. I hvert fald så meget at hun d. 26 november 1861 nedkommer med et drengebarn, som kommer til at bære navnet Sophus Peter Marius Salmon. Bodil blev født i Kirke Hyllinge d. 27. november 1831 og hvordan hun dukker op i Slagelse i 1861 ved vi ikke noget om, ej heller hvor hun har været i mellemtiden. Men det ligger fast, at Hans Peter må have vedkendt sig faderskabet af Sophus, siden han står som hans fader i både kirkebogen fra Skt. Mikkels sogn i Slagelse og i Vor Frue kirke i København, hvor Sophus døbtes året efter. Sophus vender vi tilbage til senere, han er nemlig vores oldefar.

Det forekommer dermed sandsynligt at flasken må stamme fra tiden omkring 1860, da Hans Peter i kirkebogsindførslerne omkring sin søns fødsel og dåb er anført som : fabrikant Hans Peter Salmon og ikke købmand. Iøvrigt var der en for vor tid pudsig detalje i kirkebogsindførslerne : "Moder : Ugift fruentimmer Bodil Marie Christensen". Man fornemmer ligefrem skandalen lure. Vores oldefar var altså et resultat af et uægteskabeligt forhold og har været en "horeunge". Nok ikke let på den tid. Hans Peter bliver i Slagelse resten af sit liv, men det gør Bodil ikke. Hun flytter til København og bor ved tidspunktet for Sophus' konfirmation sammen med en rebslager Madsen, som hun formentlig er gift med.

I 1870 bor Hans Peter i Nyport nr. 250 i følge folketællingen for Slagelse, og i 1880 bor han stadig i samme by, nu dog hos købmand Chr. Schultz i Slotsgade 109. På dette tidspunkt er han efter datidens norm en gammel mand på 63 og har måske udført forefaldende arbejde for købmanden, mod kost og logi. Eller også har han været hans kompagnon. Det finder vi nok aldrig ud af. Da han døde d. 17. september 1887 på Slagelse sygehus var han i hvertfald ikke nogen velhavende mand. Han efterlod sig ikke noget af værdi og vi aner ikke om han nogensinde havde et forhold til sin søn. En trist ende på et begivenhedsrigt liv, på godt og ondt.

Interessant er det også, at da Hans Peter døde, havde hans mor kun været død i syv år. Hun fortjener også noget omtale udover det allerede nævnte.



Andrea Albertine Rachlou/Rakløv Salmon 13.08.1792 - 13.05.1880.

Da Andrea er 13 år gammel er hun vidne til den brand på Nygård, som er nævnt tidligere. Det er første gang siden hun som otteårig ankom til Snoldelevn fra Karlslunde, at hun gør sig bemærket i de kildematerialer vi har haft adgang til. Ankomsten til pastor Rachlous husholdning var formentlig foranlediget af sin plejemors død umiddelbart forinden. Degnen Hammer blev forflyttet til et fjernere sogn og Rachlou har så ment, at der her var en anledning til at få Andrea hjem. Hun er 20 år gammel da hendes far dør og hun flytter med hans enke til Køge. To år senere står så brylluppet med Hans Peder og der følger en række fødsler, faktisk ialt seks i perioden 1815-1831. Den sidste af disse fødsler finder sted fire dage efter at hun er blevet enke. D. 10. maj 1831 dør Hans Peder i en alder af 44 år og d. 14. maj føder hun så Johanne Petrea Cicilia Salmon. Hun kommer til at sidde i uskiftet bo - mod at hun aldrig gifter sig igen, og bliver derfor boende på Langelodsgård. I sognebogen for Snoldelev-Tune er hun nævnt som have været en "klog kone", men ikke med helt det samme ry som sin far. Han blev kendt vidt og bredt som én der kunne, ved hjælp af særlige evner, hjælpe de syge som lægerne ikke kunne hjælpe. Andre kaldte ham en kvaksalver, så langt kom det dog ikke for Andrea. Hun må dog alligevel have været kendt på egnen om ikke andet på grund af sit slægtsskab med præsten. Hun kom til at bo i Snoldelevn til 1880, da hun er 88 år gammel. Da sælger hendes søn Lauritz Hendrik Langelodsgård til Morten Nielsen og hun flytter til Thorkildstrup ved Kirke Saaby for at bo hos sin ældste datter Sophie Hansine som havde giftet sig med væver A. Bruun. Hun nåede dog ikke at bo der særlig længe idet hun døde d. 13. maj 1880 og blev begravet på Snoldelev kirkegård d. 19. maj.

Stuehuset på Langelodsgård, som det ser ud nu

 

I sognebogen er der gengivet et lidt pudsigt dokument som hun lod udfærdige i forbindelse med sin overdragelse af gården til en af sine sønner Niels Michael Salmon i 1849. Det kom jo så at gælde i 31 år og det har været en god forretning for hende. Det er en lang række forpligtelser sønnen måtte påtage sig for at overtage gården og er aftægtsbetingelser fastsat i skødet. Overdragelsessummen var i øvrigt på 2300 rigsdaler for en gård der da var på 36 tønder land. Dokumentet var Axel så heldig at få en kopi af fra det lokalhistoriske Arkiv i Dåstrup.

Uddrag af Sognebogen for Snoldelev-Tune , Erh. Flensborgs Forlag, Roskilde 1939

 

 

 

Mere følger når jeg igen får tid til at skrive … Der kommer nemlig meget mere.

 

(Tak til brormand for at han vil forfatte vores historie.)